SMYKKEWORKSHOP VED EFTERSKOLERNES DAG SØNDAG
D. 29. SEP. FRA KL. 13- 17.
Har du lyst til at afprøve om smykkedesigner er noget for dig? Nu kan du tilmelde dig vores smykkeworkshop med Guldsmed Marianne Daniel Olsen på Efterskolernes dag på HDE søndag den 29. september fra kl. 13- 17.
På workshoppen lærer du om de grundlæggende teknikker bag guldsmedefaget. Du kommer til at lære om metallerne samt tegne og forme dit eget smykke, som du kan tage med dig hjem fra workshoppen. Vi glæder os til at møde dig på workshoppen.
Tilmeld dig her med navn, alder og skriv
Smykkeworkshop for tilmeldingen.
Vil du læse mere om vores efterskolernes dag, læs mere her.
OM UNDERVISEREN
MARIANNE D. OLSEN:
Marianne Daniel Olsen fremstiller unikasmykker og finder til stadighed inspiration i installationskunst, genstande samt materialer, hvori der gemmer sig fortællinger og historier.
Hun er uddannet guldsmed i 1988 med en designoverbygning som ædelmetalformgiver på Institut for Ædelmetal.
Siden har hun blandt andet arbejdet som produktionsguldsmed hos Hans Hansen i Kolding og på modelværkstedet hos Georg Jensen på Frederiksberg. Hun har brugt en stor del af sit guldsmedevirke på at undervise på afdelingen for ædelsmede og har her engageret sig i uddannelsen af nye guld- og sølvsmede til at opnå den højeste faglighed inden for branchen.
Hun er dedikeret til sit fag og arbejder, udover i sit eget Limit Design Cph også for Heindorf Jewellery. Udover dette videregiver hun sin viden i forskellige undervisningssammenhænge indenfor guldsmedefaget.
Har du lyst til at designe og skabe dit eget smykke ? Tilmeld dig her og skriv dit navn og Smykkeworkshop.