
HESTELINJEN
Et efterskoleår med hest, ansvar og fællesskab.
På Højer Design Efterskole er hestelinjen for dig, der brænder for heste og ønsker at kombinere efterskolelivet med ridning, træning, pasning og masser af tid sammen med hestene.
Her bliver hestene en naturlig del af din hverdag. Du får mulighed for at udvikle dig som rytter, lære mere om hestens behov og adfærd og samtidig opleve glæden ved at arbejde med og omkring heste. For på hestelinjen handler det ikke kun om ridning – men også om ansvar, nærvær, tillid og relationen mellem hest og menneske.
Allerede fra skolestart bliver du en del af hestelinjens fællesskab, hvor pasning og arbejdet med hestene er en vigtig del af hverdagen. Uanset om du er erfaren rytter eller ny i sadlen, er der plads til dig og mulighed for at udvikle dig.
Samtidig er du en del af hele Højer Design Efterskole og deltager i skolens fælles aktiviteter, så du får venner og oplevelser på tværs af alle linjer. Hestelinjen – i sadlen eller på kuskesædet!








Mød Mille-Marie – din hestelærer
Mille-Marie er 20 år og blev student fra Tønder Handelsskole HHX i 2026. Hun er tidligere elev på Højer Design Efterskole, hvor hun gik på elevholdet 2021/2022. Som tidligere HDE-elev kender Mille-Marie efterskolelivet fra elevens perspektiv og har selv oplevet betydningen af fællesskab og udvikling. Nu vender hun tilbage som hestelærer og skal være med til at opbygge skolens nye hestelinje.
Milles passion for heste har fulgt hende i mange år. Efter sit efterskoleophold sparede hun op til sin egen hest, og drømmen blev til virkelighed med købet af Rambla. Siden har hun haft flere heste, deltaget i stævner og fået erfaring med ridning, træning og hestehold. For Mille-Marie handler hestelivet om mere end ridning. Det handler om ansvar, tålmodighed, kommunikation og relationen mellem hest og menneske. På hestelinjen ønsker hun at skabe et trygt miljø, hvor elever på alle niveauer kan udvikle sig og opleve glæden ved hestene.
Med sin erfaring som tidligere HDE-elev og sin passion for heste glæder Mille-Marie sig til at give sin viden videre og skabe en hestelinje, hvor både elever og heste trives.
Heste, fællesskab og nye perspektiver
På Højer Design Efterskole tror vi på, at læring sker gennem nysgerrighed, refleksion og handling. Derfor handler hestelinjen ikke kun om ridning. Du lærer at observere, analysere og forstå hestens signaler, træffe beslutninger og tage ansvar i praksis.
Arbejdet med hestene styrker din evne til samarbejde, kommunikation og problemløsning – kompetencer, som også er centrale i skolens kreative og innovative tilgang til læring.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med andre unge, der deler din interesse for heste, og oplever, hvordan ansvar, tillid og engagement skaber udvikling – både i stalden og som menneske.
Hverdagen på hestelinjen
Undervisningen på hestelinjen er en naturlig del af efterskolelivet. Eleverne følger den almindelige undervisning på skolen, indtil skoledagen slutter, hvorefter de bliver kørt til rideskolen i skolens bus. Det er også muligt at cykle mellem skolen og rideskolen.
Om tirsdagen foregår hestelinjen som en hel linjedag, hvor eleverne er på rideskolen fra kl. 9.00 til 15.00. Her er der god tid til både undervisning, træning, pasning af hestene og det daglige arbejde i stalden.













Medbring din egen hest
Når du vælger at gå på hestelinjen, skal du medbringer egen hest. Du skal være minimum nybegynder og du skal være vant til at omgås hesten. Vi har gode opstaldningsfaciliteter med lyse bokse, daglig fodring samt adgang til alle træningsfaciliteter.
Prisen er 2.900 kr. inkl. moms pr. rate, og skoleåret består af 12 rater.
Prisen inkluderer:
-
Opstaldning i indendørs boks
-
Wrap eller hø med daglig fodring morgen og aften
-
Vand
-
Basisstrøelse
-
Fri adgang til alle ride- og træningsfaciliteter
Eleven står selv for den daglige pasning af sin hest, herunder udmugning, ind- og udlukning samt eventuelt ekstra foder. Udgifter til dyrlæge, smed, vaccinationer, ormekur og øvrige individuelle behov afholdes af eleven eller forældrene.
Der kan desuden tilkøbes undervisning i blandt andet kørsel, ridning, dressur, jordarbejde, longearbejde samt forskellige wellness- og træningstilbud. Ved medbringelse af egen hest skal der udfyldes en opstaldningskontrakt, som udsendes elektronisk af skolens administration.
Hvis du ikke medbringer egen hest
Du kan godt tilmelde dig hestelinjen uden egen hest. Deltagelse på hestelinjen koster 1000 kr. inkl. moms pr. rate, og skoleåret består af 12 rater.
Her får du mulighed for at arbejde med rideskolens heste og du blive en del af hestelinjens fællesskab på lige fod med de øvrige elever. Vi fortrækker dog at du medbringer egen hest, hvis du kun ønsker at ride, da det giver dig den bedste oplevelse. Du bliver en del af et engageret miljø, hvor glæden ved heste, ansvar og fællesskab er i centrum.