top of page
ØKONOMI & STØTTE
Prisen på et efterskoleophold

Et ophold på Højer Designefterskole er en investering i både faglig, kreativ og personlig udvikling. Prisen dækker undervisning, kost og logi, fælles aktiviteter samt en hverdag fyldt med fællesskab og oplevelser.
 

Udfyld vores tilmeldingsformular og betal tilmeldingsgebyret – så er din plads på Højer Designefterskole sikret.
 

Når vi har modtaget din ansøgning, sender vi en bekræftelse. Din optagelse er først endelig, når indskrivningsgebyret på 4.000 kr. er betalt. Beløbet opkræves efter tilmelding og tilbagebetales ikke.
 

Priser og betaling – Skoleåret 2025/26

  • Indmeldelsesgebyr: 2.500 kr.
    (ikke refunderbart) – betales ved tilmelding.

  • Optagelsesgebyr: 1.500 kr.
    Forfalder senest 1. marts 2025 (ikke refunderbart).

  • Depositum: 2.500 kr.
    Betales senest 15. april 2025. Depositummet tilbagebetales ved opholdets afslutning.

  • Første rate: Betales i juni sammen med første rate af rejsebeløbet (2.500 kr.).
     

Ugentlig pris

Det koster 2.875 kr. pr. skoleuge (ekskl. elevstøtte). Skituren er inkluderet i denne pris.
 

Rejser og ture

  • Obligatorisk studietur: Pris: 10.000 kr.
    Beløbet opkræves med 2.500 kr. pr. gang i de første fire opkrævninger. Bemærk, at prisen kan justeres i forhold til flypriser.

  • Frivillige rejser: Pris: 5.000 – 13.000 kr.
    Egenbetaling opkræves, når destination og program er fastlagt. Tilmelding er bindende og refunderes ikke.

  • Design & Innovation-linjen: Denne linje har en særskilt afgangsrejse. Tidligere ture har kostet mellem 10.000 – 12.000 kr., afhængigt af destination.

Hvis opholdet afbrydes

Ved afbrydelse af opholdet efter skolestart opkræves:

  • Et afbrydelsesgebyr på 7.000 kr.

  • Én uges skolepenge uden statsstøtte
     

Dette gælder uanset årsagen til udmeldelsen.
 

Statsstøtte og økonomisk hjælp

Staten yder støtte til forældrebetalingen. Støtten afhænger af husstandens indkomst, og den endelige pris fastsættes derfor ud fra statstilskuddet. Prisen kan beregnes på efterskole.dk.


Sønderjyske elever kan desuden søge tilskud til skolepengene gennem Sønderjysk Skoleforening.
 

Få økonomisk hjælp til dit efterskoleår

Der er gode muligheder for legater og økonomisk støtte til efterskoleophold.

Alm. Brand Foreningen har fordoblet støtten  med ekstra 10 mio. kr. om året, så dobbelt så mange unge kan få 30.000 kr. i legat. Det betyder, at flere familier kan få hjælp, og flere unge får chancen for et år fyldt med fællesskab, læring og oplevelser.


Vil du søge legat eller høre mere, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper gerne.
 

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os. Vil du vide mere om at være kommende elev, kan du også finde yderligere information på vores side for kommende elever.

bottom of page