10. TECHLAB




Denne klasse er for dig, der ønsker at arbejde kreativt med droner, robotter og teknologi.
I 10. TechLab får du undervisning i droner, robotter, teknologi og innovation sammen med industriel design. Det betyder, at du bruger størstedelen af din tid på at arbejde med disse emner som elev på Højer Design Efterskole.
Målet med TechLab er at opnå viden om forskellige teknologier og anvende dine færdigheder i praksis. Du lærer at bruge droner og andre teknologier på en kreativ måde, og du vil udvikle praktiske, brugervenlige design, der er relevante for fremtidens ingeniører.
Du arbejder med dine basisfag på en ny måde, hvor teknologi er i fokus.
Der vil være et intensivt fokus på at udvikle dine evner som dronepilot. Du forberedes til at blive en dygtig dronepilot og arbejde med avanceret teknologi inden for 3D-teknologi og Virtual- og Augmented Reality (XR). Undervisningen varetages af en af Danmarks bedste dronepiloter samt eksperter fra SDU, der underviser i den nyeste teknologi.