top of page
Smykkefremstilling over varme

SMYKKE DESIGN

Billede af Tahlia Doyle
Smykkeskitser
SMYKKEDESIGN-kort-kursus-1-a46e684e.jpeg
Smykkekunst-closeup-3bb152e5.jpeg
Smykkefremstilling over varme

Elsker du smykker, og kunne du tænke dig at lære nogle af guldsmedefagets teknikker og blive en dygtig smykkekunstner?
 

På Smykkedesign bliver du først og fremmest introduceret til de grundlæggende teknikker indenfor guldsmedefaget, der kan hjælpe dig til at blive en dygtig håndværker.

Vi fokuserer i høj grad på, hvordan smykker i ædle metaller produceres, du lærer at forme, file, lodde, støbe, polere og efterbehandle på en professionel måde. Vi arbejder med indfatning af ædelsten og lærer om de forskellige typer metaller, værktøjer og teknikker, der anvendes i guldsmedefaget. Du vil få en solid grundviden indenfor håndværket.

 

Du vil også komme til at kaste dig ud i smykke- og designprojekter i eksperimenterende og alternative materialer. Det kan være, at vi laver smykker i moderne broderi eller andre tekstile teknikker, i recyclede materialer, 3D print, laser cut eller hvad vi nu kaster os ud af boksen i.

Vi skal arbejde med det traditionelle smykkehåndværk, men vi skal også nytænke og eksperimentere, redefinere og bryde nogle rammer.

Der vil også forekomme projekter, hvor vi breder os ud i design- og materialeleg, der omfatter andre former for accessories end smykker. I samarbejde med Techlab har vi mulighed for at arbejde med innovative og kreative løsninger til udvikling af nye smykkeprodukter, som kan blive bud på nytænkning i fremtidens smykkeindustri.
 

Omdrejningspunktet for linjen er smykker, smykkeproduktion, design og markedsføring ud fra det traditionelle guldsmedehåndværk og ved hjælp af design thinking metoder og moderne teknologier.

​

Alt dette giver dig en unik mulighed for at få opbygget et solidt springbræt til at kunne forfølge drømmen om en fremtid indenfor smykkebranchen. Pas på – du bliver bidt af det!

Mangler du hjælp? Kontakt os her.

bottom of page